Kontrolfreaken i mig.

Jeg har ikke glemt, at jeg har sagt at jeg ville åbne op om det at være psykisk sårbar, men jeg har haft nogle rigtig dårlige uger, og derfor er bloggen ikke kommet i første række. Indlæggene skal nok komme, jeg kan bare ikke love hvor tit.

En af de ting der påvirker mig aller mest, efter jeg er blevet syg, er at jeg har brug for at vide næsten alt, ellers får jeg stress, bliver i dårligt humør og får angst anfald. Jeg har altid godt kunne lide at have styr på ting, men det er blevet værre de sidste 5-7 år.

Tit vil jeg helst planlægge hvad der skal ske næste sommer, næste jul osv. næsten før sommeren/julen er overstået. Jeg ved at det kan være enormt irriterende for de folk det går udover, men det er mindst lige så irriterende for mig, og jeg kan bare ikke styre det.

3 eksempler:

1. eksempel

Jeg har de sidste par år været i Alanya med min bedste veninde, jeg begynder allerede at snakke om næste år, imens vi er der nede, og når spies begynder med deres sommersalg i nov/dec/jan er jeg ved at gå i koma, fordi hun ikke kan fortælle mig om vi skal afsted, hvis vi skal hvornår osv. og selvfølgelig kan hun ikke det. Men min hjerne stresser, jo tættere vi kommer på sommeren, både pga opsparing, men også fordi det kræver utrolig meget mental forberedelse for mig, at tage afsted 1-2 uger.  I år synes jeg dog selv at jeg klarer det bedre.

2. eksempel

 Da min mor jo døde for snart 17 måneder siden, og at jeg ingen kontakt har med resten af min familie, er julen en ekstra big deal for mig. Sidste år holdte jeg jul med Birgit, og hendes familie, men det kan jeg ikke i år og det har gjort mig rigtig ked af det. Det betyder at jeg i år skal være på bostedet, formegentlig alene sammen med personalet. Vi er kun 2, min kæreste og jeg, der ikke har familie lige i nærheden, da hele kærestens familie bor i Tunesien. Dog er der 95% chance for at han skal være i Tunesien omkring jul og nytår. Så jeg kommer til at sidde alene, med to personer der ingen dybere betydning har for mig, på en aften jeg frygter endnu mere end årsdagen for min mors død. Jeg er rædselslagen for hvordan julen bliver i år. 

3. eksempel 

Om 13 dage - d. 14. november bliver jeg 25 år. Det er en stor dag for de fleste, og næsten ligeså stort som en rund fødselsdag. Jeg plejer at vide alt hvad der skal ske på dagen, 9/10 gange har jeg sågar selv bestemt mine gaver. I år ved jeg absolut INTET. Jeg ved der er morgenmad kl 10 - det er der altid - men ellers er jeg blank, jeg ved ikke om kæresten har planer, om vennerne har planer, om Birgit har planer, om jeg skal ud og spise, om jeg skal hjem til Birgit og spise, om jeg skal spise på kollegiet. Jeg har ingen ide - what-so-ever hvad jeg får i fødselsdagsgave, jeg ved ikke om jeg skal være forberedt på at få kanel, eller om folk er søde nok til at lade være. Der går 10000 tanker igennem mit hoved hver dag og det udfordre virkelig min indre kontrolfreak, for jeg har absolut ingen magt over den dag, og alle er så hemmelighedsfulde, det stresser mig, og jeg er så bange for at jeg får en dårlig dag. Min fødselsdag er jo også min 2. fødselsdag uden min mor, og 17. månedersdagen for hendes selvmord, så jeg er nok lidt ekstra følsom. 

Jeg håber I vil tage godt imod det her indlæg. Hvis der er andre emner I gerne vil vide mere om, har spørgsmål eller andet, er i altid velkommen til at smide en kommentar. 

<3 Mette