tirsdag den 8. april 2014

Sygdom, Skænderier & Savn

Bloggen har her den sidste uge været rimelig stille, det er der flere grunde til. Men hoved oversagen er at jeg ligger med halsbetændelse, og jeg har det SÅ dårligt! Det startede ud med tør hoste i starten af sidste uge, og jeg troede måske, at vores nye ventilationssystem/uskiftning af vinduer var skyld i det, men det fortsatte, og da jeg vågnede lørdag morgen kød jeg som en, der havde haft en rigtig hyggelig tur i byen! Ellers havde jeg det fint nok, indtil om eftermiddagen, hvor trætheden ramte mig, med 110 km i timen, og siden da, er det bare gået ned af bakke, i dag kan jeg kun hviske, med små mislyde. 

I morges ringede jeg og fik akut tid ved lægen, vær her kl 9 sagde de - klokken var 8.35, jeg var lige vågnet efter 2 timers søvn, og det tager en halv time ind til byen i bil. Jæsh. Nå men jeg kom ind til lægen, som desværre ikke kunne gøre noget, da det er en af de viruser, der ikke reagerer på penicillin. Jeg blev sendt hjem med en recept på hostesaft, og en besked om at blive under dynen. Har sovet max 10 timer siden fredag, det jeg i gennemsnit plejer at sove hver nat, så jeg er ved at være pænt overtræt, og en rigtig cry baby. Fik da i det mindste sovet en time da jeg kom hjem, og håber hostesaften kan give mig ro til natten.

Anyway, nok om min stakkels hals. Sidste ugen var også ugen hvor M og jeg igenigenigen, blev pisse meget uvenner, men den her gang blev vi ikke venner igen, jeg brugte et par dage på at tude mine øjne ud over ham, og være rigtig ked af det og ynkelig, men inderst inde, har jeg jo længe vidst at det nok bare ikke, var ham og jeg på længere sigt, selvom jeg helst ikke ville indse det. Dog vil han stadig gerne have sex med mig, og har 3 gange indenfor den sidste uge, spurgt om jeg ikke liiige kom forbi. Første gang, mens jeg sad i alt min elendighed i bussen på vej hjem, og jeg græd! Nu synes jeg bare han er til grin, men det er da godt man kan bruges til noget.

Den sidste 1½ uge, er jeg også begyndt at savne min mor, rigtig rigtig meget igen. Jeg har haft et par uger, hvor jeg har haft lidt "luft" fra det, hvis man kan sige det sådan, for jeg tænker jo stadig på hende, og savner hende - hver dag! Men det har ikke været så overskyggende, som det kunne være. Det er dog kommet tilbage, og jeg kan mærke at jeg har brug for at være tæt på hende, så jeg regner med, at gravstedet skal gøres forårsagtigt her i påsken, hvis det altså bliver nogenlunde vejr.

Det var også ugen hvor jeg kom op på 98 follows på bloglovin, i hele 2 dage, før jeg igen faldt ned på 97. Øv! Jeg tror aldrig jeg når de 100. #sadface (men jer der følger med, både de af jer der er stille, og jer der kommenterer, betyder meget for mig. Tak fordi i støtter op om bloggen, tak fordi i er interesseret, og sidst men ikke mindst, tak for de kommentarer i skriver, jeg sætter pris på her og en!) 

Sidst men ikke mindst, så må i nøjes med en gammelt billede af mig i dag, da jeg har brugt mest tid i sengen, den sidste uge, er det ikke kameraet der er brugt mest. Jeg er 17 år, og hold kæft hvor var jeg køn! 


<3 Mette

2 kommentarer:

  1. Hejsa..

    Det lyder godt nok som en hård uge..

    Ham M skal da sættes ind i et skab og ha lov til at skamme sig lidt.. Han kan da ikke være bekendt at lokke med sex imens du er ked af det.. Det virker som om det vidst er bedst at i ikke er sammen.. Du fortjener da langt bedre.. Den slags tager desværre altid en masse kræfter og er svært at komme sig over..

    Håber du har fået det bedre og jeg sender en masse varme kram, god enerig og krydser fingre for at du snart får de 100 på bloglovin.. Jeg har selv længere vej op.. tror jeg ligger på 72 nu. ;)

    Knus <3

    SvarSlet
  2. Hej søde Jeanette.

    Først tusind tak for din kommentar, det betyder meget for mig at du så ofte bruger tid på at dele dine tanker med mig. <3

    Det har været en rigtig træls uge ja, men dem er der jo desværre nogen af.

    Du er ikke den eneste der har sagt det med M, 3 af mine veninder har været ved at rive hovedet af mig flere gange, fordi jeg bliver ved med at tilgive ham. Jeg magter bare ikke mere nu, han har skuffet mig en gang for meget, og selvom jeg kan tage mig selv i at savne ham, ved jeg at det er smartest at komme videre og prøve at glemme ham. Heldigvis har de dummerter han lavede i sidste uge, skubbet ham lidt længere væk, for jeg synes det er så respektløst, at han prøver at udnytte mine følelser for ham til sex!

    Synes dengang jeg var i 70'erne gik det hurtigt, nu har jeg stået stille siden december. Hehe, jeg er nok bare utålmodig, 100 er jo så fint et tal :$

    Knus <3

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg vil svare hurtigst muligt :)